Ultimate Fighting Championship er den største organisation inden for Mixed Martial Arts, MMA. Organisationen er ejet af Zuffa, LLC, der bestyres af brødrene Frank og Lorenzo Fertitta. Brødrene blev introduceret til ideen om et Ultimate Fighting Championship af Dana White, og han solgte ideen godt og blev selv indsat som præsident for organisationen.Det første event blev afholdt i 1993 i Denver Colorado. Hovedformålet med konkurrencen var at finde frem til den ultimativt mest effektfulde martial art sport. Der bliver kæmpet med udgangspunkt i mange forskellige typer martial art discipliner, hvor der blandt andet kan nævnes boksning, wrestling, taekwondo, jiu jitsu og karate som de mest populære og udbredte. I starten fokuserede deltagerne mest på en bestemt kampsports type, men med tiden, begyndte flere deltagere at benytte elementer fra flere forskellige slags kampsport, og den samlede sport, fik derfor navnet Mixed Martial Arts.UFC blev fra starten noget udskældt på grund af sin voldelige natur og mangel på regler i kampene. Dette er dog med tiden taget til efterretning, og i dag er der kontrollerede forhold med regler og retningslinjer i kampene, hvor der også er indført vægtklasser. Populariteten af UFC eventene er steget betragteligt de senere år, og kampene bliver efterhånden vist i mere end 145 lande med op mod 800 millioner husstande der kigger med ved de største kampe.Der findes stadig en del modstandere af sporten, som mener at kampene og deltagerne fungerer som dårlige forbilleder for især børn og unge. Men de aktive udøvere selv, fortæller at sporten handler meget om respekt for hinanden og de forskellige kampsports teknikker der bliver benyttet. Det hele kan se lidt barsk ud i ringen, og deltagerne er også kendt for at snerre lidt ad hinanden ved face off, men det er for en stor del show, og noget man også ser indenfor andre sportsgrene. Der er en uskreven regel om, at man altid giver hånd til sine modstandere efter endt kamp, hvad enten det er i ringen eller backstage.