Mixed Martial Arts, MMA, er en sport kombineret af flere forskellige slags kampsport såsom boksning, kick boksning, karate, jiu-jitsu, taekwondo, wrestling med flere. Sporten som helhed er forholdsvis ung, selvom flere af de kampsports genrer den repræsenterer stammer flere hundrede år tilbage.

Sporten tog sin spæde begyndelse i 1993 under navnet Ultimate Fighting og blev hurtig kendt og berygtet som værende en voldelig sport uden regler. Og der var da heller ikke mange regler i begyndelsen. Det ændrede sig dog i løbet af nogle år, hvor der blev gjort en målrettet indsats, for at gøre sporten mere acceptabel og populær blandt publikum. En af forandringerne gik blandt andet på navnet Ultimate Fight, der ganske enkelt havde en alt for voldelig klang, og man skiftede derfor til Mixed Martial Arts.

I en MMA konkurrence, kæmper to deltagere i et afmærket område som et bur eller en ring. Typisk vil der være tale om kampe der varer tre runder af fem minutter hver. Deltagerne kan frit benytte sig af anerkendte kampsports frekvenser og rutiner og vinderen findes på point, ved knock-out, strangulering eller hvis en deltager klapper i gulvet eller på sin modstander, et såkaldt “tap out”. Der er altid tre dommere til stede ved en officiel kamp, og de har fokus på hver sine områder, og vurderer samlet set de kampsportsteknikker der bliver benyttet og hvor effektive deltagernes slag og kontrol over modstanderen er, forsvarsteknikker og aggressivitet.

MMA er størst i USA, hvor det også havde sin oprindelse, men det bliver også mere og mere populært i resten af verden. Der findes flere organisationer der arrangerer MMA turneringer, men den klart største og mest populære er Ultimate Fighting Championship, UFC, hvor den regerende mester anses som værende verdensmester i MMA. UFC bliver vist i mere end 145 lande, med 28 forskellige sprog og op mod 800 millioner husstande der ser med.